Et liv uden sygdom, en krop der ikke gør ondt, ikke er for tyk eller for tynd, et liv hvor det er dig, der styrer og ikke tobakken eller maden eller motionen, der har taget magten.
Gennem mit arbejdsliv har jeg arbejdet med mennesker i forskellige livssituationer med både fysiske, mentale og psykiske udfordringer. Mine primære arbejdsopgaver indenfor det sundhedsfaglige såvel som det pædagogiske, har været at coache, støtte og motivere mennesker til forandring.
For mig handler sundhed om en god balance. Der skal være plads til min søde tand og dovne side. Samtidigt er det gode liv for mig, et liv der giver mening, livskvalitet, familie, venner og rolige stunder. Jeg elsker at bevæge mig, fordi det gør mig glad at mærke, hvad min krop kan og fordi det giver mig overskud.
Jeg bor på kanten af Vesterhavet sammen med min mand og to børn. Her deler vi en landejendom sammen med min far, vores høns, kat og køkkenhave.
Her har jeg naturen helt tæt på – Vesterhavet og Husby Klitplantage. Jeg elsker det og kan ikke undvære naturens rå ro.
”De Utrolige År” programmet
DUÅ- metoden styrker gennem konkrete strategier og anvisninger forældrenes kompetencer og en mere positiv opdragelsesstil. Fokus er bl.a. mere ros og anerkendelse samt positiv problemløsning i samspillet med barnet. Formålet er herigennem, at forebygge og reducere børnenes vanskelige/uhensigtsmæssige adfærd.
DUÅ har et solidt forskningsmæssigt fundament internationalt og danske kommuner har arbejdet med DUÅ siden 2006.